Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/familieidyl.dk/public_html/wp-content/plugins/seo-ultimate/modules/class.su-module.php on line 1195
Anmeldelse af Robuste børn | Familieidyl

Anmeldelse af Robuste børn

Reklame – Dette blogindlæg er sponsoreret af Bog & idé

I vores samfund er det vigtigt at være robust. Vi skal blandt andet kunne overkomme mange ting, have fokus og selvkontrol til at klare udfordringer med forståelse for ens egen rolle i fællesskabet. Vi trives bedst, når vi kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag.

På den ene side skal børn udfordres og motiveres til at gå lidt længere, end de selv tror er muligt – på den anden side skal de også hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Bogen er god for alle, der arbejder med børn. Jeg har selv kunnet bruge den i forhold til både det private og arbejde.

“Behovet for at være robust får sin dybeste og måske mest personlige mening ved at skulle håndtere og forholde sig til en oplevelse af sårbarhed. Eller med et udtryk, der bruges meget i dag: sensitivitet. Det sidste udtryk henviser til en særlig følsomhed over for overstimulation, men både sårbarhed og sensitivitet rummer en oplevelse af svaghed og selvusikkerhed. […] [Vi har] brug for sårbarheden […] som en særlig indsigt i vores egne grænser.”

Før jeg læste bogen, troede jeg, at robust = hårdfør. Det er det ikke.

Det er en rigtig vigtig pointe, at man ikke er robust, fordi man er hårdfør/hærdet. Det er en del af at være robust, men man er det først i det øjeblik, hvor man også mærker sine sårbare, følsomme sider. Indtil da vil det eksempelvis være svært at “komme godt igennem et nederlag”. Man skal kunne klare kriser og modgang – kunne leve op til præstationen. Robust er også at sige fra, uden at man selv oplever det som negativt.

Bogen er inddelt i tre dele. I den første del gives et indblik i opdragelse og fundamentale tanker for det gode liv helt tilbage fra Det antikke Grækenland hos filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles. Det danner et billede af, hvordan det er noget, der er så fundamentalt hos os som mennesker, at vi altid har beskæftiget os med det. I bogens anden del forklares robusthed og i den tredje del beskrives, hvordan vi styrker børns robusthed.

Den første del i bogen kan måske være lidt hård at komme igennem. Hvis man ikke er udpræget interesseret i teorier og baggrunden for det som mig, kan man måske skimme-læse det og komme lidt let hen over den historiske del. Jeg kom væk fra bogen i noget tid (sådan er det vel i en familie med småbørn), men selvom den lå stille rigtig længe, var det slet ikke noget problem at fortsætte læsningen. Den blev desuden også kun bedre og bedre.

I bogen præsenteres og uddybes fire familietyper:

  1. Den autoritære familie (megen struktur – ingen nærhed)
  2. Den afmægtige familie (lidt struktur – og lidt nærhed)
  3. Den laissez-faire familie (meget nærhed – men lidt struktur)
  4. Den autoritative (megen nærhed – og meget struktur)

Det er naturligvis en generalisering, men bogens pointer er tydelige, og der er absolut stof til eftertanke. Med helt små børn er tingene relative, men hvis man har forholdt sig til barnets udvikling tidligt, vil jeg mene, at man allerede er godt på vej med dette skrevet bag øret. Det må være nemmere at arbejde ud af en bestemt retning end at skulle til at sadle om med en 12-årig, når man opdager, hvordan man hellere ville have scenariet var. Tror du ikke?

Som forældre skal vi tage vores ansvar alvorligt som ledere af familien:

“På den ene side skal man være tydelig i sine krav til børnene og være en autoritet. På den anden side skal man sikre en tæt tilknytning mellem barnet og sig selv ved at være anerkendende, inddragende og dialogorienteret.” (John Halse)

Der er meget få bøger, jeg vil læse mere end én gang

For mig er det en bog, jeg vil kunne læse igen og igen. Jeg vil læse bogen forskelligt alt efter, hvor gamle børnene er. Jeg vil få noget andet ud af bogen, når de er teenagere, men den vil stadig være ligeså relevant for mig.

Min egen families hverdag kørte som en lille film, imens jeg læste bogen. Hvorfor gør jeg det, jeg gør – og styrker jeg egentlig barnet med den tilgang? Eller er det en bjørnetjeneste, der egentlig ikke er et gode for barnet på sigt? Man vil jo sine børn det bedste. Det gav mig en ro i forhold til de konflikter, vi har haft herhjemme. Man kan ikke få alt i verden, og det kan bare rigtig hårdt, når man er ved at finde ud af det. Jeg har en skøn veninde, som siger (selvom hun ikke engang selv har børn endnu), at man vel altid vil komme i tvivl og blive usikker på, hvordan man skal og vil gøre tingene omkring sine børn. Den usikkerhed har det faktisk hjulpet mig at tænke over – for hvis jeg ikke kom i tvivl eller blev usikker, så var det vel fordi jeg var ligeglad? Eller ikke forholdte mig til det. Det er måske bedre at mærke usikkerheden og dermed tage stilling til situationerne. Hvad er det, der gør, at man bliver usikker? Hvordan ønsker man, det skal være, og hvad er så hensigtsmæssigt i forhold til det. Bogen vil for mig blive en støtte, der sætter tingene i perspektiv, og det vil jeg med tiden få brug for igen.

Robuste voksne?

Bogen er skrevet i forhold til at styrke børn. Jeg synes, robusthed gælder for alle mennesker. Jeg blev klogere på mig selv og på andre, da jeg læste bogen. Selvom man ikke selv har det på en bestemt måde, kan man relatere det til nogen, man kender – og på den måde også bliver klogere på dem.

Jeg håber, du havde lyst til at læse med helt herned – og så håber jeg, at jeg har givet dig lyst til at læse bogen. Vi skal jo også udvikle os som forældre og med denne bog i hånden, må vi være godt på vej. Jeg har slugt bogen råt. Jeg synes virkelig, den er rigtig god, og jeg håber, at du også kunne få lyst til at blive klogere på dine børn og måske endda også dig selv.

Kan man lære sine børn at være robust, hvis man ikke er det selv? Vi er deres læremestre på godt og ondt. Hvis man er parat til det, tror jeg på, at man udvikler sig selv meget, når man også opdrager og danner sine børn. Du er nødt til at efterleve det, du vil give dine børn med på vejen, men du ser verden ud fra et repetoire, du selv har med. Du ser verden ud fra, hvad du mener, og hvad du har oplevet. Det kan sætte din egen verden i et nyt perspektiv, når du skal forholde dig til, hvilke ting du vil give videre.

Kh Louise

Skulle du have fået lyst til at blive klogere på både dig selv og dine børn, kan bogen købes HER. Den fås også som e-bog.

Del på de sociale medier

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked with *.