Anmeldelse af Den lille prins

Dette blogindlæg er sponsoreret af Bog & idé

Efteråret er pludselig kommet efter en meget lang sommer. Der er sæson til inde-hygge med familien efter at have været ude i kulden. Efteråret er min yndlingsårstid, og årsagen er nok både de fantastiske farver i naturen og hyggen i det stille nære, inden juleræset sætter ind.

For mig plejer perioden at være lang fra sommerferie til efterårsferie, men det har ikke været på

samme måde i år. Det er sikkert, fordi vi har haft sommervejr så længe, og det ikke har været gråt og trist (også i løbet af sommerferien), som det plejer. Vi er ladet ekstra meget op med sol og varme i år, så gråvejret rammer slet ikke så hårdt de dage, hvor solen ikke er fremme.

Efter at tiden er fløjet afsted med lange lyse dage, er det nu blevet tid til at finde de ting frem, som vi hygger os med indenfor. Det er sæson for læseheste, når dagene bliver kortere, og der er en bog, der har fået en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg læste den første gang, da jeg var voksen. Den lille prins (der i linket findes i forskellige formater; hardback, paperback, ebog,…) er en bog, jeg har læst højt, da børnene var spæd. Jeg er nemlig ikke så god til bare at gå og snakke i løbet af dagen for mig selv og en baby – og de skal jo gerne høre ens stemme… Det er også en bog, jeg har læst højt, når der skulle meget læsning til uden en masse billeder, når der skulle puttes, og det tog lang tid at falde til ro.

Jeg glæder mig aller mest til at læse den, når de bliver lidt ældre, og de begynder at få noget mere ud af historien. Det fantastiske er, at uanset alder, vil man få noget ud af historien – og man vil få noget forskelligt ud af den, hver gang man læser den. Det er en børnebog for både børn og voksne – og det er en af de sjældne, man kan læse igen og igen.

Har man børn omkring 10 år, kan det give god mening at se filmatiseringen først, så kan historien være lettere, når man på forhånd har billeder af det. Tegnefilmen “Den lille prins” (anbefales fra 7 år) kan lånes med biblioteks-login HER. Den er anderledes end bogen – og det kan også forvirre lidt for børnene, at de på nogle områder adskiller sig fra hinanden, når man læser bogen bagefter – men det er netop, hvordan det forholder sig med film og bøger. Det er værd at tænke over, om man ønsker bogens fortælling først og så evt. understøtte det med filmen efterfølgende eller omvendt sætte billederne på bagefter.

Jeg har fra første gang, jeg læste den, holdt meget af de aller første sider, der for mig er vedrørende den kreativitet børn før eller siden frarøves, da de voksne ikke forstår sig på den. Fortælleren har som barn tegnet en slange, der har spist en elefant, men de voksne ser kun tegningen af en hat. Den minder mig om, hvorfor vi nogle gange laver nogle mærkelige ting, netop fordi det handler om en leg, der er noget helt andet, end det kaos det ser ud til at udspille sig i.

Den lille prins kommer fra asteroide B-612, hvor han bor med sin rose, som han ikke forstår. Han forlader noget, som han først meget senere finder ud af, han aldrig skulle have forladt. Før han kommer til den erkendelse møder han forskellige figurer her i blandt en ræv.

“Jeg er for dig blot en ræv ligesom 100.000 andre ræve. Men hvis du gør mig tam, vil vi få brug for hinanden. Du vil være noget særligt for mig, og jeg vil være noget særligt for dig.”

Det var ikke i starten, jeg fik øjnene op for ræven i historien – om det er fordi, jeg var det yngre og ikke i nærheden af at stifte familie, eller om det bare er fordi, jeg har læst den flere gange og får øje på noget nyt, ved jeg ikke. Den minder mig om filosoffen K. E. Løgstrups “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Ansvaret for den du har gjort tam er tankevækkende. Den lille prins ved da med sig selv, at hans rose havde gjort ham tam.

Bogen er en oplagt barsels-, dåbs- eller fødselsdagsgave til det lille barn med en personlig hilsen, når man åbner den. Bogen indeholder mange budskaber, og det er en tidløs gave. Har man en særlig relation til barnet og skulle der gå mange år, er det så fint, at man husker med hjertet, og dermed aldrig vil blive ensom.

Der er mange vise ord i klassikeren, men det vigtigste at huske er, at

“Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet!” 

Del på de sociale medier

Skriv kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked with *.